MØDE, FROKOST ELLER MIDDAG MED EGEN KOK
Når dit forretningsmøde, din firmafrokost eller kundemiddag skal være noget ud over det sædvanlige.
Plej dine kunder, forretningsforbindelser eller kolleger med en gastronomisk oplevelse med jeres helt egen kok. Det kan være et uhøjtideligt frokostmøde på en time en helt almindelig tirsdag, der bliver løftet til nye velsmagende højder. Måske har I fået en god nyhed i virksomheden, der skal fejres eller du har kunder, du gerne vil give en ekstraordinær oplevelse hvor sanserne godt må blive forkælet ved en eksklusiv middag, så dine gæster tager hele oplevelsen med sig hjem, så du får aftalen i hus.
EN EKSKLUSIV OPLEVELSE – HELT FOR JER SELV
I privaten, på kontoret, forretningen eller i nogle af byens unikke rum.
Vi kommer enten til jer og skaber en eksklusiv, skræddersyet madoplevelse eller foreslår nogle af byens unikke rum til jeres begivenhed.
Lige meget hvor kan du se frem til et uforstyrret møde, forretningsfrokost eller middag uden begrænsninger af forskellig art, støj fra nabobordet eller andre udefrakommende faktorer.
En kompromisløs og personlig oplevelse med fuld fleksibilitet og frihed, både når det gælder tid, stemning, omgivelser, program – og naturligvis mad og vin!
Her går vi heller ikke på kompromis! Du får din egen kok, der tilbereder maden med forrygende råvarer og med det håndværk, den læring og de erfaringer, vi har fra nogle af landets bedste restauranter.
VI TAGER GERNE ALT MED – OGSÅ KØKKENET!
Vi har gennem tiden leveret store madoplevelser under vidt forskellige forhold – både i nogle af landets smukkeste lokaler, hvor intet manglede samt rå kontormiljøer uden køkken.
Intet problem. Vi tager vores eget køkken med.
Vi har moderne, transportabelt udstyr, der gør det muligt at opstille et fuldt udstyret køkken og levere gastronomi på højeste niveau til selv de mest kræsne virksomheder.


LAD OS VÆLGE DEN PERFEKTE VIN TIL MADEN
Det er en ofte undervurderet kunst at vælge den perfekte vin til maden. Når man møder den helt rigtige parring, kan det være en magisk kombination og smagsoplevelse, ligesom den forkerte vin kan dæmpe glæden over en ellers helt vidunderlig madoplevelse.
Lad os vælge vinene. Det giver god mening.
For allerede mens vi udvælger råvarerne og gennemtænker menuen, kredser tankerne om den helt rigtige vin, der harmonerer med maden. Vi dufter og smager os frem til det gode match mens vi komponerer menuen.
Vi har et tæt samarbejde med nogle af branchens bedste leverandører, som vi løbende sparrer med og smager mad og vin op mod hinanden.
”Professionalitet og diskretion ved forretningsmøder og intime middage ligger os meget på sinde. Vi sørger for en uforstyrret oplevelse, hvor det er maden, der gør sig bemærket”
-Nikolaj Skadborg
TAG MED TIL FORRETNINGSMIDDAG HOS INDSATS
Se klip fra vores aften hos Indsats, hvor vi både leverede mad, vin og tilmed et køkken, så værten og gæsterne blot skulle læne sig tilbage, nyde, smage og hygge sig.
Spørgsmål og Svar
Hvad er Private Dining til virksomheder?
Private Dining til virksomheder er en eksklusiv gastronomisk oplevelse, der kombinerer en intim restaurant stemning med professionelle forretningsmiljøer.
Vi tilbyder en skræddersyet menu, der er inspireret af de bedste restauranter og tilpasset dine behov, uanset om det er til et forretningsmøde, en kundemiddag eller noget helt tredje. Denne service er ideel til at imponere kunder, styrke relationer eller fejre firmaets succes.
Få restauranten bragt til din virksomheds lokaler eller hvor end det er nødvendigt. På denne måde undgår I at skulle bryde op og potentielt miste fokus i løbet af dagen eller aftenen, mens I stadig kan nyde en sublim gastronomisk oplevelse.
Hvad er inkluderet i Private Dining for erhverv?
Når du booker Private Dining for erhverv, inkluderer det en erfaren kok, der tager sig af alt fra madlavning og servering til oprydning. Hvis det ønskes, kan I leje alt service samt komplet borddækning. Dette gør det nemt at skabe en professionel og gastronomisk oplevelse uden besvær.
Kan menuen tilpasses til vores firmaarrangement?
Ja, vi tilbyder skræddersyede gastronomiske oplevelser, der kan tilpasses ethvert firmaarrangement. Vi anbefaler at starte med vores vejledende menuer som inspiration. Dette sikrer en gnidningsfri proces og et perfekt resultat, der opfylder jeres forventninger.
Hvordan håndterer I allergier og præferencer?
Vi tager altid hensyn til allergier og præferencer for at sikre, at alle deltagere får en fantastisk oplevelse. Oplys venligst om allergier og specielle behov mindst 7 dage før arrangementet, så vi kan tilpasse menuen uden ekstra omkostninger.
Hvor hurtigt kan middagen afvikles?
Vi har afviklet hurtige firmafrokoster flettet ind i møder på under en time.
Hvilke faciliteter skal virksomheden stille til rådighed?
For at levere en uforglemmelig gastronomisk oplevelse behøver vi adgang til et normalt udstyret køkken med:
- Komfur og ovn
- Køl og frys
- Håndvask
Vi medbringer selv alle nødvendige redskaber og forlader køkkenet i samme stand, som vi fandt det.
Hvad skal virksomheden selv sørge for?
For at skabe den perfekte stemning anbefaler vi, at I dækker bordet med passende bestik, glas og bordpynt. Vi tilbyder dog også komplet borddækning som en tilvalgsydelse. Dette giver jer mulighed for at fokusere på arrangementet og lade os tage os af detaljerne.
Skal vi selv sørge for vin til Private Dining?
Vi anbefaler, at vi står for vinen til jeres arrangement. Ved at lade os udvælge vine, der matcher menuen, sikrer vi, at hver servering suppleres perfekt, hvilket højner den samlede gastronomiske oplevelse.
Nogle af de kunder vi har leveret mad og vin til er












